NORDSJÆLLANDS KOMFORT- OG ENERGICENTER APS - TLF +45 48 21 24 07
Webdesign & TYPO3 CMS

Vidste du at

når vi ånder, laver mad og tager bad, producerer vi en masse vanddamp. En familie på 4 personer kan tilføre indeklimaet helt op til 15L vand i døgnet.

Ude godt, hjemme bedst - eller er det?

Vi danskere er kendt for vores hjemlige hygge med stearinlys, god mad og ild i brændeovnen. Mange af os tilbringer det meste af vores tid inden døre, omkring 16 timer i døgnet. Men hvad de fleste af os ikke tænker over er, at det kan være ganske usundt at opholde sig i sit eget hjem.

Indeklimagener

Dårligt indeklima skyldes ofte flere ting, men  symptomerne er de samme og de spænder fra irritation af øjne og slimhinder, kvalme, hovedpine og unaturlig træthed til uspecifik overfølsomhed. Problemerne kan variere fra lette gener til så svære symptomer, at man føler man ikke kan være i sin egen bolig.

Det støver

Luften i din bolig indeholder altid støv, der består af hudskæl, papirstøv, pollen og mikroorganismer. Andre former for støv som f.eks. fibre kan komme fra gulvtæpper og møbler.